Skab struktur og fremdrift i komplekse forretningsbehov
Kan du skabe struktur i komplekse problemstillinger, omsætte forretningsbehov til beslutningsgrundlag samt føre opgaver frem mod konkrete løsninger? Så kan du være vores nye senior forretningsudvikler.
Hos KommuneKredit skal du bruge dine kompetencer i en forretning, der har en særlig rolle i det danske samfund. Vi skaber plads til at udvikle Danmark fra kystlinje til bymidte. Det gør vi ved at sikre kommuner og regioner lige adgang til billig finansiering – uanset om projekterne er store eller små, eller hvor i landet de gennemføres.
Rollen
Som senior forretningsudvikler får du en tværgående rolle, hvor du arbejder med komplekse problemstillinger på tværs af systemer, fagområder og organisatoriske enheder. Du kommer tæt på forretningen og skaber overblik over processer, værdikæder, afhængigheder og snitflader.
Ud over analytisk tyngde kræver rollen også evnen til at kunne skabe retning og fremdrift. Du skal kunne omsætte dine indsigter til klare beslutningsgrundlag – og du skal selv kunne tage ansvar for, at opgaver og initiativer bevæger sig fremad, og at opgaver kommer i mål.
Organisering og fokus
Du bliver en del af Forretningsudvikling, som er placeret i vores Udviklingsafdeling, der også omfatter IT-udvikling, Strategi og AI. Forretningsudvikling arbejder med projekter, implementeringer og strategieksekvering på tværs af KommuneKredit. Vi omsætter KommuneKredits strategiske ambitioner om effektive, digitalt understøttede processer, tværgående samarbejde og afslutningskraft til konkrete resultater.
Stærke relationer er en vigtig del af vores måde at skabe resultater på. Vi investerer i samarbejde, er nysgerrige på andres fagligheder og lægger vægt på at være en konstruktiv og ordentlig samarbejdspartner – også når interesser og perspektiver er forskellige.
Du vil både indgå i større agile projektteams og arbejde selvstændigt. Nogle opgaver er veldefinerede, mens andre kræver, at du afklarer problemstillingen, involverer de rette personer og definerer næste skridt.
Dine opgaver vil blandt andet være at
Om dig
Det vigtigste for os er ikke, at du kan sætte flueben ved alle metoder og værktøjer. Vi leder efter en person, der har den analytiske og metodiske tyngde til at skabe klarhed og fremdrift i komplekse, tværgående problemstillinger – og som trives med at tage ansvar for både proces og resultat.
Vi forestiller os, at du
Erfaring med en eller flere metoder og værktøjer som SCRUM, BPMN, ArchiMate, TOGAF, user stories eller Azure DevOps er en fordel, men ikke et krav. Det samme gælder erfaring fra en finansiel virksomhed eller kendskab til finansielle produkter og med at omsætte AI til konkret anvendelse.
Faglig udvikling og gode rammer
KommuneKredit er en arbejdsplads, der ligger centralt i København tæt på Marmorkirken Metrostation, med fantastiske kolleger og et rigtig godt arbejdsmiljø. Derudover tilbyder vi gode muligheder for efteruddannelse samt en række personalegoder som fx arbejdsgiverbetalt pensionsordning, sundhedsforsikring, 6 ugers ferie, 5 omsorgsdage, en række betalte kutymefridage, forhøjet ferietillæg, massageordning og lækker frokost.
En fremtid i KommuneKredit
Som medarbejder i KommuneKredit får du et fagligt udfordrende job med ansvar og indflydelse i en mindre organisation med kort vej til beslutningerne. Du bliver en del af en organisation, hvor vi bringer vores forskellige fagligheder i spil. Vores kontor i Store Kongensgade danner den primære ramme om vores hverdag, men vi tilbyder et fleksibelt arbejdsliv, hvor vores medarbejdere oplever at have en god balance mellem at arbejde fra kontoret og arbejde hjemmefra.
Er du interesseret?
Kan du se dig selv i rollen som senior forretningsudvikler hos os, så ser vi frem til at læse din ansøgning. Vi tager imod ansøgninger til og med den 20. september. Vil du vide mere om jobbet eller KommuneKredit, kan du kontakte forretningsudviklingschef Thomas Gabe på e-mail tng@kommunekredit.dk.
Vi ønsker en arbejdsplads med forskellige perspektiver, erfaringer og baggrunde, og derfor ansætter vi medarbejdere med forskellige baggrunde og opfordrer alle kvalificerede til at søge en stilling – uanset social baggrund, kultur, alder, køn, etnicitet, religion eller seksualitet.
KommuneKredit skaber plads til at udvikle Danmark
KommuneKredit skaber plads til at udvikle Danmark fra kystlinje til bymidte. Som kommunernes og regionernes kreditforening har vi i mere end 125 år sikret lige adgang til billig finansiering i hele landet.
KommuneKredit er en forening ejet af de danske kommuner og regioner, som hæfter solidarisk for vores forpligtelser. Vi skal ikke skabe overskud til ejere. Vores opgave er at skabe de bedst mulige finansielle rammer for vores kunder – og dermed plads til langsigtet samfundsudvikling i hele Danmark.
Du kan læse mere om os på www.kommunekredit.dk eller på LinkedIn
Forretningsudviklingschef Thomas Gabe på e-mail tng@kommunekredit.dk