På vej mod en karriere i KommuneKredit

- én af Danmarks største finansielle virksomheder målt på balancen

Vi understøtter velfærden

KommuneKredit er kommuner og regioners kreditforening. I mere end 120 år har vi tilbudt attraktiv finansiering og finansiel rådgivning til lavest mulige omkostninger.

Vi har med andre ord været med til at understøtte udviklingen af det danske velfærdssamfund: Fra etablering af skoler, institutioner og ældrepleje over infrastruktur, hospitaler og forsyning til i dag også at være med til at finansiere den grønne omstilling.

Læs mere om vores arbejde
Jeg er simpelthen så glædeligt overrasket over den måde mine nye kolleger har taget imod mig. Overalt bliver jeg mødt med smil og åbne arme - både af de kolleger, jeg møder her på Kultorvet og dem, jeg pga. corona endnu kun har mødt online. 
Bo Axelsen
Senior kunderådgiver

Klare værdier

KommuneKredits værdier afspejler vores styrker og kultur. Og tydeliggør den adfærd, som både ledere og medarbejdere skal have for at understøtte vores mission, vision og strategi. 

Begyndelsesbogstaverne i vores værdier: kompetent, løsningsorienteret, ansvarlig og rummelig kan sammenfattes til KLAR. I KommuneKredit er vi nemlig KLAR til forandringer, samarbejde og til at levere gode løsninger til kunder og investorer. KLAR er også udtryk for, at KommuneKredit er en transparent organisation, der er ligetil og til for kunden.
 

Dyk ned i vores værdier

Transformation skaber fremtidens KommuneKredit

Vi skal sikre, at vores kunder, investorer og medarbejdere også i fremtiden ser os som et attraktivt og konkurrencedygtigt valg. Med udgangspunkt i vores strategi er vi derfor i fuld gang med at fremtidssikre KommuneKredit. Vi vil gerne forbedre kundernes oplevelse af at samarbejde med os om finansiering. For at kunne det, skal vi i højere grad udnytte vores eget potentiale og de muligheder, der ligger i den digitale omstilling. Vi har også en ambition om at understøtte den bæredygtige omstilling samtidig med, at vi fastholder en stram risikostyring og tætte relationer til investorer, kunder og øvrige samarbejdspartnere. Samlet set kræver det blandt andet et solidt IT-fundament og en mere simpel IT-arkitektur. Og ikke mindst evnen til at fastholde, udvikle og tiltrække de rigtige medarbejdere. Vi er godt på vej, men ikke i mål endnu.

Som studentermedhjælper sætter jeg stor pris på at være en del af en mindre organisation, for jeg har hurtigt fået ansvar for mine egne opgaver. Samtidig er her et godt studentermiljø, der giver mig mulighed for at mødes med andre unge på tværs af afdelinger og fagligheder. 
Helene Breinholdt Søndergaard
Studentermedhjælper - Bæredygtig Finansiering
KommuneKredit
Kultorvet 16 - 1175 København K
Telefon: 3311 1512
E-mail: kk@kommunekredit.dk
Web: www.kommunekredit.dk
Powered by Emply